Før vævningen kan begynde, spoles kædegarnerne op på en stor bom. Kædegarnerne er populært sagt de tråde, som danner bunden for de vævede tekstiler - de tråde, som løber i stoffets længderetning.
En kæde kan bestå af mellem 1.000 og 5.500 tråde. De tværgående tråde kaldes skudgarner eller skudtråde.